Høgh ser flere muligheder i Hjørring! Rikke og Lars har valgt at åbne endnu en ny butik i Hjørring i Strømgade 1, fredag d. 1. juni og udvider der med Høgh´s succes med flere kvadratmeter, spændende og anderledes møbel og interiør. Vær med på åbningsdagen og mød designeren Thomas Pedersen, der står bag Fredericia Furniture´s ny-klassiker "Stingray". Vi glæder os til at se dig :-)

Mød møbeldesigneren Thomas Pedersen i Høgh´s nye butik i Hjørring d. 1. juni!
Historien om Stingray og Thomas Pedersen:
Da Thomas Pedersen i 2002 skulle færdiggøre sin afgangsopgave fra Arkitektskolen, fik han et problem: Arkitektskolen i Århus har et særdeles veludstyret træværksted, men ingen faciliteter, hvor man kan arbejde med stål og glasfiber, sådan som Thomas Pedersens projekt krævede.
- Sammen med en anden studerende, som også arbejdede i glasfiber, lavede jeg min opgave ude på skolens parkeringsplads. Det skabte en del ballade, fordi det svinede og støvede på lærernes biler, fortæller Thomas Pedersen.
Hans stædighed belønnedes. Projektet blev til den markante gyngestol Stingray, som sikrede Thomas Pedersen en plads blandt tidens mest omtalte unge designtalenter.

- Det er ikke, fordi jeg har noget imod træ, der findes bare så mange træmøbler allerede. Jeg vil gerne vise, at det har en berettigelse at tænke i andre baner og materialer, siger Thomas.
Det er formen, der har givet Stingray dens navn. Stingray er det engelske ord for ”en rokke”, og skallen ligner en stor rokke, der bevæger sig over havbunden. Men det var funktionen, der kom først, ikke formen.
- Jeg ville lave et bevægeligt siddemøbel med mange forskellige siddemuligheder. Den rokkelignende form opstod som et svar på de funktionelle krav, siger Thomas Pedersen.
NYHED:

Det nye lækre melamin service fra Design Letters kan mu findes i vores butikker i både Aalborg og Hjørring.
Design Letters kan endelig præsenterer deres nye børneservice med Arne Jacobsens smukke bogstaver fra 1937.

Arne Jacobsens typografi som Design Letters har benyttet sig af, var oprindeligt tegnet til Århus Rådhus, men genopstår nu på de flotte kopper og tallerkener til børn. Kopperne har hvert et bogstav, mens tallerkenen har hele alfabetet rundt langs kanten.
Det klassiske spisesæt er en perfekt gave til alle børn - og deres designelskende forældre.
Både kopper og tallerkner er fremstillet i robust melamin, der opfylder de europæiske sikkerhedsbestemmelser på området.
Pris for tallerken eller kop: 69,- pr. stk.
- Skrevet af Mia Elisabeth