Julegaver - 4 hurtige
søndag, december 2, 2012 Nu er det endelig december og hvor har vi dog glædet os :-) Ikke nok med, at vi i november har kunnet sætte spændende nye initiativer i gang, så er der også kommet så mange nye lækre varer, at vi næsten ikke kan følge med. Vi starter derfor december ud med at give 4 hurtige gavebud til far, mor, ham og hende.

Til far:
Vi gætter på, at far er glad for sin kaffe ;) Det værende hvad end der er tale om søndag morgen eller hverdagens eftermiddage efter en lang arbejdsdag. Ind i mellem skal det måske tilmed gå ekstra stærkt og her kommer Alessi ind i billedet som et godt bud til farmands julegave. Med Espresso Coffee maker tager det nemlig kun et par minutter.
Pris: Small: 230,- Medium: 270,-

Til mor:
Mors julegave vil smukt kunne supplere fars julegave. Den er praktisk, sjov og egner sig til både frugt og grønt, brød og kager. Girotondo skålen fra Alessi har søde udskæringer af små mænd og fås i både sort og en rustfri stål udgave.
Pris: Sort: 220,- Rustfri stål: 340,-
Til ham:
De fleste mænd har en stor forkærlighed for det enkle og funktionelle. Flow Chair fra MDF Italia har både det minimalistiske look og komforten med sig, der samtidig understøttes af muligheden for at få indersiden af sædet betrukket med lækkert tekstil for et blødere udseende. Luksus udgaven af en julegave til ham der elsker design eller slet og ret, god kvalitet. Flow Chair fås i flere forskellige udgaver, som set her er stolen med bøjleben og fås i farverne sort og hvid.

Til hende:
Vi har tidligere vist et lille udvalg af kunstfirmaet Bob Noon´s skønne værker på bloggen. Kunstneren bag dette smukke og ultra feminine print er Anna Jacobina Jacobsen og vil pryde væggen hos både teenagepigen, den kreative singlepige og måske kunne det også få lov til at snige sig ind i det forelskede pars stue ;) ?
- Skrevet af Mia Elisabeth
Accessories,
Alessi,
Bob Noon,
Gave Ideer,
Høgh Bloggen,
Høgh Interieur,
Høgh Møbler,
Høghshoppen,
MDF Italia,
Pakkekalender |
Email Artikel |
Print Artikel 






